Spore
Will Wrights mest ambitiøse spil nogensinde. Kan det stå distancen? Asmus har levet livet som encellet organisme og senere universets ubestridte hersker...
For 4 millioner år siden ramte en meteor planeten Deegoo. Med sig bragte den en mikroskopisk celle. Dette er ikke udsædvanligt, da det sker overalt omkring os, men netop denne celle var sejlivet. Inden for forholdsvis kort tid havde organismen udviklet sig til et landlevende væsen, den primitive Tyrannos Vulgaris. Og så gik det stærkt.
Spore ligner kulminationen af alle spilskaberen Will Wrights tidligere projekter: Sim City, Sim Earth, Sim Ant og naturligvis pengekoen The Sims. Intet andet spil har nogensinde sat sig for at beskrive et væsen fra den første levende celle til en rumrejsende race. Derfor kunne man også have tilgivet Will Wright, hvis han havde kløjes i projektet.
Spillets første fase er den mest enkle. Som en lidt mindre stilren udgave af flOw skal man guide sin lille organisme rundt i ursuppen, spise sig større og optjene nye kropsdele, som finner, horn, bioelektriske celler og munddele. Det fungerer ganske glimrende, og præcis som i flOw er det en ganske fortryllende oplevelse at se et kæmpemæssigt væsen i baggrunden og vide, at man på et tidspunkt er større end det. Og med en levetid på omkring en halv time, når Celle-delen aldrig at overskride sin besøgstid eller blive kedelig.
Tyrannos Vulgaris viste sig i starten at være en ekstremt aggressiv kødæder, der udryddede racer til højre og venstre. I takt med at den udviklede sig, blev den dog mere socialt anlagt. Den allierede sig med fremmede racer og brugte i stedet energi på at udvikle sin hjerne. Snart var det Tyrannos Erectus.
Spore er meget pædagogisk bygget op, og hvert udviklingstrin byder på nye funktioner. Således introducerer Creature-fasen basal interaktion racerne imellem. Ved hjælp af sang, dans og spøjse fagter kan ens væsen gøre sig gode venner med andre racer. Eller også kan man bruge næb, tænder og kløer til at kæmpe sig til tops i fødekæden. Ens valg har indflydelse på væsnets udvikling. En planteæder har større chance for at blive pacifistisk end barbar, men dette er ikke fastlåst. Og bortset fra dette har ens valg ingen yderligere konsekvenser, idet du vil optjene DNA-points, Creature-fasens møntenhed, og nye kropsdele ved at opfylde spillets små delmål, som "Udryd Balooga-arten. Dræb fem Baloogaer" eller "Alliér dig med Duband. Dans for 3 Dubænder".
I forbindelse med kreationen af sine væsner må man dog også acceptere spillets første rigtige skønhedsplet. Det er stort set umuligt at lave væsner, der ikke er nuttede, og således kan hele affæren godt blive en kende sukkersød. Og hvor underholdende kreationen af væsnerne end er, og hvor mange fantasifulde skabninger den end lukker op for, er den ikke helt perfekt. Det er umuligt at lave asymmetriske væsner, og de procedurale bevægelser kan godt være voldsomt hakkende, hvis ens væsen er for bizart. Det er bestemt til at leve med, men ikke desto mindre lidt ærgerligt.
Allerede i Creature-fasen kan man komme ud for underlige begivenheder. Midt i en charmeoffensiv blev jeg pludselig afbrudt af et lysskær. En UFO drønede overraskende forbi, samlede et par andre væsner op for at forsvinde igen. Uden nogensinde at vise sig igen. Eller da jeg under en vandring til en ny rede måtte tage ly for en massiv meteorregn. Sådanne historier er Spores ultimative kendetegn, og de bliver kun flere, efterhånden som du graver dig ned i spillet.
Med den større hjerne fulgte et reelt samfund. Ved at jage dyr og fange fisk kunne, hvad der nu må kaldes Tyrannos Habilis, lægge de første mursten i civilisationens store tårn. Men Habilis var ikke den eneste race, der havde udviklet sig så meget, og konkurrencen var værre end før.
Spore er ikke uden humor. Derfor vil jeg heller ikke afsløre mere om overgangen fra dyr til stamme, end at ordene "Also Sprach Zarathustra" er relevante.
Med overgangen til stammefasen siger man farvel til udvikling af væsnet og velkommen til design af væsnets samfund. Man kommer således til at finde ud af, om man vil være diplomatisk eller en primitiv Ghengis Khan. Desværre er denne del ikke helt så dyb, som man kunne ønske. Det er hurtigere og nemmere at alliere sig med andre stammer, end det er at udrydde dem fra planetens overflade. Det er i øvrigt også utroligt, at rivaliserende stammer lader sig bestikke med en frugtkurv og lidt eksperimentel dans, efter at man har dræbt deres høvding og forsøgt at brænde deres usle lille klynge hytter til aske. Således kan denne fase overstås hurtigere, end hvad godt måske er.
- SIDE:
- 1
- 2
- Format:Mac, PC
- Genre:Simulation, Strategi
- Udvikler:Maxis
- Udgiver:EA
- Antal spillere:1
- Aldersgrænse:Fra 12 år
- Premiere:04 september 2008
- Black & White 2 PC
- Civilization IV PC
- Elemental: War of Magic PC
- Sim City 4 PC
- Darkspore Mac/PC
- Spore Hero Arena Nintendo DS
- Spore Hero Wii
- Spore: Galactic Adventures PC
- Spore Creepy & Cute Parts Pack Mac/PC
Hvilke af "de tre store" tror du klarer sig bedst i 2012?
Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Toftebæksvej 6, 2800 Kongens Lyngby, Denmark +4545887600
