Dance Central 2
Dance Central får en bombastisk efterfølger. Lee forklarer hvorfor denne slår forgængeren af pinden som dansespillenes konge.
"Tired or feeling sore? Take a break.". Ordene der popper op på skærmen som en anden achievement er ganske sikkert velmente. Men min Xbox 360 kunne lige så godt skrige. "Hold nu op mand. Sæt dig ned. Du er blevet fed og træt... og gammel."
For ikke alene føler jeg mig træt og øm, jeg sveder også som Ron Jeremy i femte gear. Det vigtigste er dog, at jeg har det sjovt. Dance Central har taget alle de småpunkter, der irriterede ved den første udgivelse, og smidt dem ud med badevandet.
Da Harmonix i 2010 besluttede sig for at tage kampen op med endnu en musikgenre, skete det med hjælp fra nogle af branchens bedste koreografer. Resultatet var mile foran Just Dance i præcision, men ikke helt på samme niveau med den umiddelbare danseglæde. Det virkede simpelthen for seriøst, og når Kinect ikke tillod to spillere på samme skærm, røg lidt af konkurrencementalieteten som man kender det fra Dance Dance Revolution-spillene. Track-listen var heller ikke just imponerende, og det lugtede lidt af en udvikler, der ikke havde kastet enorme summer efter sanglisten.
Samtidig var dansetrinnene næsten for voldsomme. Og der skulle ikke meget til før man blev buhet ud af scenen. Dance Central var dog et af de bedste lanceringsspil til Kinect, det manglede bare lige de sidste detaljer for sådan for alvor at kunne begejstre.
Dance Central 2 retter op på alle kritikpunkter fra det første spil. Hvis man vel og mærke har plads nok. Nu kan man nemlig spille mod en ven, og det stiller altså arealkrav til dansegulvet i stuen. Men har du det, kan du roligt læse videre.
På musikfronten bydes der på hits fra 1970 og frem til nu. Donna Summer repræsenterer med Hot Stuff den let kitschede del af skalaen, mens Haddaway med What Is Love nok skal få smilet frem hos de fleste (og ja man skal nikke med hovedet som i Night at The Roxbury). I den poppede ende er der Britney Spears med Toxic og Justin Bieber med Somebody to Love. Er man mere til rendyrket elektronik i sin musik, er der både Darude og Daft Punkt, mens David Guetta, Lady Gaga, Lena (yup hende fra Melodi Gran Prix) og Far East Movement (Like a G6) trækker listen ind i dette årti.
Der er kort sagt noget for enhver smag. Og det føles i langt højere grad som om listen er sat sammen af en udvikler med tro på produktet.
Harmonix har dog også god grund til at tro på Dance Central 2, for udviklingen under kølerhjelmen på Kinect er gået stærkt, og man kan straks mærke en forskel. Der er flere små detaljer i bevægelserne, og nu virker det langt mere som om man bliver motiveret når man danser rimeligt, mens man virkelig skal bemærke nuancerne for at opnå en perfekt score. Sværhedsgraden er heller ikke længere inddelt i fem faser men derimod syv, og det virker kort sagt som om der er langt mere præcision (men mindre straf), samt en enorm grad af danseglæde i godteposen denne gang.
- SIDE:
- 1
- 2
- Format:Xbox 360
- Genre:Musik, Party
- Udvikler:Harmonix
- Udgiver:Microsoft
- Antal spillere:1-2
- Aldersgrænse:Fra 12 år
- Premiere:21 oktober 2011
- Just Dance 2 Wii
- ABBA You Can Dance Wii
- Let's Dance with Mel B Multi
- Rhythm Party XBLA/Xbox 360
- Dancestar Party PS3
- The Black Eyed Peas Experience Wii/Xbox 360
- Just Dance 3 Multi
- Dance Dance Revolution: New Moves PS3
- Dance Central Xbox 360
- Michael Jackson: The Experience Multi
Hvilke af "de tre store" tror du klarer sig bedst i 2012?
Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Toftebæksvej 6, 2800 Kongens Lyngby, Denmark +4545887600
