Might & Magic: Heroes VI
Christofer har vendt op og ned på døgnet for at klemme så mange timer med Heroes VI ind på sit skema som muligt. Han har vendt hver eneste fortryllede sten og skuet dødens håndlangere i øjnene flere gange end han kan tælle. Er den værdige efterfølger til Heroes III endelig kommet?
Det er let at blive forvirret af den myriade af titler, der gennem årene har båret Might & Magic-navnet. Alene denne indledning har været gennem så mange revisioner, at jeg er på min tredje backspace-knap. Mærkeligst af alt i denne sump af spin-offs, skift af udviklere og genrer er, at tilliden til varemærket Might & Magic stadig er intakt. Det til trods for at den hidtil sidste del i hovedserien udkom for ni år siden, og den oprindelige udvikler, New World Computing, gik konkurs for otte år siden.
For hvis der er noget, der kendetegner denne familie af spil, så er det hvor få kendetegn den egentlig har. Efter 25 år og mindst lige så mange spil og platforme, er der bemærkelsesværdigt lidt der udmærker sig ved en Might & Magic-titel, hvad end man taler om det rent spiltekniske eller om det overordnede design og mytologi. Det har givet Ubisoft ganske frie hænder til at møblere om som de vil, siden de købte rettighederne i 2003. På baggrund af Heroes V, der mest af alt kan beskrives som halvlykkedes, og at fansene fortsat foretrækker treeren fra 1999, er jeg derfor imponeret over hvordan Ubisoft og udvikleren Black Hole fortsat vægter at udfordre de konventioner, som serien faktisk har.
Efter nogle få minutter af spillets obligatoriske prolog på to missioner er jeg blevet konfronteret med to, som det føles på dette tidspunkt, dramatiske forandringer. Først og fremmest er det klassiske ressourcesystem blevet ændret. Guld er stadig grundlag for økonomien. Ligeså handler konstruktion hovedsageligt om træ og jernmalm, men derfra er der ikke meget, der er det samme. Det indviklede system med fire selvstændige ressourcer er blevet kogt ned til kun én - blodkrystaller. Det lader til at være en stor forandring, hvilket jeg vil vende tilbage til senere.
Til sammenligning føles skrotningen af den traditionelle byskærm som en ganske betydningsløs forandring, men det afholder mig dog ikke fra at savne den lidt. At byudvikling og rekruttering af tropper foregår via et vindue på hovedskærmen, gør oplevelsen mere strømlinet, selvom det sker på bekostning af en smule af seriens patenterede charme. Det tegneserieagtige billede af en fæstning, hvor vampyrerne bor i herregården, skelletterne bor på kirkegården og så videre, har i hvert fald for mit vedkommende været en af de ting, der adskilte Heroes fra konkurrenterne.
Men at det er Heroes VI, jeg spiller, og ikke bare en skamløs klon, er der aldrig nogen tvivl om. Selve grundkonceptet er stort set intakt. Helte hverver hære af fantasivæsener for at give fjendtlige helte bank, samt skaffe sig nye evner og berige kongedømmet med naturressourcer. Disse ressourcer bruges i et stadig voksende antal byer til omvendt at udstyre helten med flere og stærkere krigere, monstre og dæmoner. Midt i denne spiral af eskalerende rollespilsdramatik står spillets kampe.
Når to hære, der ikke bryder sig om hinanden, mødes på kortet, skifter perspektivet til en taktisk skærm med en ternet slagmark. Ved første øjekast kan kampene mellem de to armeer se ud som ganske simple opgør uden større taktisk dybde. Os, der har været med før, ved dog, at intet kunne være fjernere fra sandheden. Grundlæggende hærførerkneb, som at beskyde fjenden på afstand, mens tungt infanteri beskytter de svage skytter fra hurtigt angribende enheder, er selvfølgelig vigtige. Lige så vigtigt er det at forstå og tilpasse sig til det faktum, at de fleste enheder har nogle særlige evner, der adskiller dem fra resten.
Trods alle de sprælske evner og nærmest uendelige muligheder hvad angår styrkernes sammensætning, så er indlæringskurven ikke særligt høj. Jeg lærer et par snedige småtricks efterhånden, men for det meste vokser mine evner som befalingsmand, når noget er gået galt, og jeg ganske enkelt kan regne ud hvorfor - "okay, det der var gået bedre hvis jeg havde blokeret modstanderens skytter fra starten, det skal jeg huske til næste gang".
Som en lille ekstra twist krydres alle bataljoner af helte, der kan og bør blande sig i slagets gang. Det sker enten gennem manakrævende magiske evner - tænk store ildkugler eller noget, der forøger troppernes forsvarsevner - eller som et mægtigt sværdhug mod en valgfri modstanderenhed. Derudover har hver eneste af spillets fem faktioner en unik evne, der lades op i takt med at blodet flyder på slagmarken. For den gode faktion Haven kan det skænke udødelighed til en trop i en runde, mens de dæmoniske Inferno kan klone en trop med deres evne. Der er selvfølgelig tale om meget kraftfulde egenskaber, som kan afgøre mange kampe hvis de bruges rigtigt.
- SIDE:
- 1
- 2
- Format:PC
- Genre:Strategi
- Udvikler:Black Hole
- Udgiver:Ubisoft
- Antal spillere:1
- Antal spillere online:1-8
- Aldersgrænse:Fra 12 år
- Premiere:13 oktober 2011
- Puzzle Quest: Challenge of the Warlords Multi
- Heroes of Might & Magic V PC
- Warlock: Master of the Arcane PC
- Heroes of Might & Magic Online PC
- Might & Magic: Clash of Heroes Multi
- Might & Magic IX
Lever Diablo III op til dine forventninger?
Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Toftebæksvej 6, 2800 Kongens Lyngby, Denmark +4545887600
