Assassin's Creed: Revelations
Desmond, Ezio og Altaïr er alle en del af de afsløringer Ubisoft disker op med i det fjerde spil i serien om konspirationer, klatreture og kutteklædte mænd.
Siden Ubisoft præsenterede Ezio, og Assassin's Creed-serien for alvor fik fart på, har vi hørt om den legendariske assassin Altaïr, men hvad vi hørte stemte ikke rigtigt overens med de forholdsvist beskedne bedrifter det første spil bestod af.
Som titlen antyder er det på tide at få svar på nogle af de mysterier, der har stået ubesvarede i lang tid. Det sker da også, til dels, men dermed ikke sagt at der ikke er nye spørgsmål, når det hele er ovre. Lad det være sagt med det samme: Ubisoft er vilde med cliffhangers.
Ezio er denne gang i det gamle Konstantinopel, hvor han søger nøgler til Altaïrs bibliotek i den gamle fæstning i Masyaf. Akkurat som i de andre Assassin's Creed-spil møder man mange mennesker fra historiebøgerne, blandt andet end ung mand ved navn Suleiman.
Det er i den grad fart på historien i denne omgang, og modsat de andre gang vi har haft Ezios selskab er der ingen spring i årstallene. Og det er da også heldigt, for Ezios fremtrædne alder ville da slet ikke kunne holde til at blive spolet videre frem.
Siden Assassin's Creed II har Ubisoft vist, at de virkelig kan skrue figurer og forhold mellem disse sammen. Den stime forbliver ubrudt. Der er godt nok færre personer i spil, end der har været tidligere, men det er en fornøjelse at se dem interagere.
Altaïr, hovedpersonen fra det første spil, der nu har fundet vej tilbage til rampelyset, har også fået noget af et ansigtsløft hvad angår hans personlighed. Det er et glædeligt gensyn at se ham i aktion igen, som både ung mand og olding. Man tilbringer ikke lang tid i hans selskab, men tiden er brugt effektivt, når det kommer til at fylde hullerne i hans livshistorie ud, og når det kommer til at skabe et billede af den legende, han præsenteres som i spillets efterfølgende århundreder.
Fortællingens største mangel er udeblivelsen af en tydelig og konstant skurk. Når man tidligere har stået overfor Rodrigo og Cesare Borgia, er det en specielt åbenlys mangel.
Hvad vi får serveret er en historie med allierede, der deler frisk og venlig dialog med vores hovedperson, men skurke hvis ambitioner først afsløres kort tid før de selv afløses af en ny trussel. De stille øjeblikke mellem allierede kunne til tider tryllebinde mig med en troværdighed, serien har finpudset siden den smed de noget kedelige tøjler fra det første spil. Jeg glemmer hver gang jeg spiller et nyt Assassin's Creed hvor sjov dialogen er, og med en uventet halv-nørdjoke i de første ti minutter og drilske bemærkninger om Ezios alder, er smilebåndet trukket og jeg husker igen hvor godt humor bliver håndteret i de her spil.
Der er ikke meget der har ændret sig rent gameplay-mæssigt, siden sidst vi så Ezio. Man løber, klatrer og kæmper på stort set samme måde som tidligere. Hvad der er nyt er Ezios "hookblade" der gør det lettere at klatre, samt muliggør rutsjeture langs tove, der strækkes fra bygning til bygning.
Den største ændring må dog siges at være bomberne. Der går ikke lang tid før Yusuf, lederen af de assassins der befinder sig i Konstantinopel, lærer Ezio den præcise kunst det er at samle bomber. Der er ikke mange begrænsninger for hvilke bomber der kan laves, den ydre skal bestemmer hvorvidt bomben skal eksplodere så snart den rammer målet, om den skal styres af en lunte eller skal sidde fast på den overflade den rammer. Dertil kommer alt indmaden, der kan distrahere, lemlæste eller dræbe. Det er et robust system og hvis man tager sig tid til at rumstere med krudtet, kan man få sig noget nyt essentielt værktøj i kassen.
Som mentor for sine lærlinge tager Ezio til tider et par minutter på bagsædet for så at uddelegere ordre. Det sker blandt andet i det nye "Den Defense", der foregår hver gang den evige torn i Ezios side, Tempelridderne, begynder at møve sig ind på Ezio og hans allieredes territorium. Det foregår som en slags tower defense, hvor gradvist mere hårdnakkede grupper af tempelriddere bevæger sig ned af en gade, hvor man kan placere barrikader af forskellig art. Fra en rodet bunke tønder og planker til en godt forstærket mur med en kanon på. På tagtoppene placeres dine tropper, bevæbnet med rifler, armbrøster og andet godt.
- SIDE:
- 1
- 2
- Format:PC, PS3, Xbox 360
- Genre:Action
- Udvikler:Ubisoft Montreal
- Udgiver:Ubisoft
- Antal spillere:1
- Antal spillere online:1-8
- Aldersgrænse:Fra 18 år
- Premiere:15 november 2011
- Tomb Raider N-gage
- Batman: Arkham City Multi
- Assassin's Creed II Multi
- Splinter Cell: Conviction PC/Xbox 360
Lever Diablo III op til dine forventninger?
Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Toftebæksvej 6, 2800 Kongens Lyngby, Denmark +4545887600
