Spider-Man: Edge of Time
Tor kommer på hårdt arbejde. Ikke fordi det at anmelde spil nødvendigvist er hårdt, men fordi Spider-Man: Edge of Time er kedeligt.
Det har været hårdt arbejde at skulle anmelde Spider-Man: Edge of Time. Ikke fordi det er svært, bare dødkedeligt.
Jeg er en stor fan af Marvel-universet generelt, og især Spider-Man. Det er bare noget ved at svinge sig rundt i spindelværv, klatre op af vægge, eller slå kriminelle sanseløse ved brug af spektakuær akrobatik som vækker helten i mig. Spider-Man: Edge of Time formår næsten at ødelægge denne entusiasme fuldstændigt.
Vi befinder os delvist i nutidens og fremtidens New York. I nutiden spiller vi som Peter Parker, og i fremtiden som Miquel O'Hara, som også er en edderkop. O'Hara efterforsker Walker Sloan, en ansat ved det store fima Alchemax, og opdager at han har planer om at benytte en tidsmaskine for at ændre historiens gang.
I et forsøg på at stoppe Sloan bliver O'Hara vidne til at Anti-Venom tager livet af Parker. Her starter spillet, og vi kæmper os op og ned i etager for at rydde op i alle problemerne forsaget af manipulation med tiden.
O'Hara må først redde Parkers liv, før han kan oprette en forbindelse imellem dem. En forbindelse som gør det muligt for dem at snakke sammen på tværs af dimensioner. Sammen skal de holde Anti-Venon på afstand imens de kommer til bunds i en ond mands planer om at kontrollere verdens gang. At trævle op hvem der trækker i trådende, er faktisk noget af det mest spændende ved spillet.
Spider-Man: Edge of Time er utroligt stivt og lineært. Der er næsten aldrig tvivl om hvor du skal hen og hvad du skal gøre. Hvis det imiddlertidigt er usikkert hvor man skal hen, så trykker du bare ned på retningstasterne for at vise alle interessante steder. Der er ikke lagt op til at Spider-Man skal udforske, men bare følge pilene.
Nogle boss-fights fører til at jeg dør, gerne flere gange, og der er det frustrerende at det ikke er muligt at hoppe over den indledende cutscene. Kameraføringen er fortsat et problem, særligt når man klatrer på væggene eller under taget. Der er nemlig ikke altid en sammen mellem retningen på vinkelen og retningen Spider-Man bevæger sig. Dette skyldes ofte at kameraet har en tungere styring i disse situationer.
Selve kampsystemet er et sorgens kapitel. Alle otte knapper er involveret, men det betyder ikke at variationen er stor. Ingen af kombinationerne er særligt imponerende, og hverken fysik eller akrobatik gør at man bliver engageret - det holder bare ikke. Kort opsummering: Kampsystemet er rodet, dumt og simpelt.
- SIDE:
- 1
- 2
- Format:Nintendo 3DS, Nintendo DS, PS3, Wii, Xbox 360
- Genre:Action
- Udvikler:Beenox
- Udgiver:Activision
- Antal spillere:1
- Aldersgrænse:Fra 16 år
- Premiere:14 oktober 2011
- The Incredibles Multi
- Spider-Man: Shattered Dimensions Multi
- Batman: Arkham Asylum Multi
- Bionic Commando Multi























































Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Toftebæksvej 6, 2800 Kongens Lyngby, Denmark +4545887600









