After Hours Athletes
Er du en værtshus-atlet og har du mod på at bevise det med en Move-controller? Så bør du måske give After Hours Athletes et forsøg, men inden da kan du læse anmeldelsen lige her...
Skal jeg være helt ærlig, var jeg ikke klar over hvad det indebar at være en såkaldt "after hour athlete", inden jeg satte den nyeste opsamling af Move-spil i konsollen. Jeg vidste derfor heller ikke at mine mange timer foran et bordfodbold-bord i nogle kredse kvalificerede mig som "atlet", men fik ikke desto mindre mere mod på at se, om jeg havde talentet som multisports-udøver i den digitale verden.
Tre spil, der i længere tid har kunnet købes og hentes over PlayStation Network-butikken, udgør indholdet af denne opsamling. Ideen er altså den samme som også blev brugt i Move Mind Benders-opsamlingen, men spillenene er dog af en helt anden slags.
Top Darts starter festen med noget, der i første omgang ligner en tarvelig gengivelse af et spil, de fleste af os primært kender fra værtshuset. Mulighederne ser umiddelbart ikke ud til at være mange, og derfor begiver jeg mig hurtigt i kast med et spil "501", hvor det hurtigst muligt gælder om at reducere pointssummen til 0 ved at ramme de højeste kombinationer på skiven.
Styringen er umiddelbart en smule konfus, og selvom Move-controllerens præcision let lader mig placere et sigtekorn der indikerer hvor jeg ønsker at ramme på skiven, er det en helt anden sag at bedømme hvor meget kraft du bør kaste med. Bedre bliver det ikke af, at spillets forklaring ikke giver den store mening, og derfor er det i stedet op til mig selv at aflure hvordan det hele fungerer.
Der er dog grund til at lære styringen, for leder man lidt rundt i menuerne, vil man finde et par forskellige minispil, som faktisk viser sig at være Top Darts stærkeste tiltag. I "Bomb Darts" skal man således skyde modstanderens pile af skiven, inden de eksploderer. "Stack Up" er den mest originale minispil og kombinerer den almindelige pile-sport med en Tetris-variant, hvor forskellige former skal fjernes ved at ramme specifikke kombinationer, således at de aldrig når toppen af skærmen.
Dartspillet er grafisk en smule kedeligt, og der skal lidt tålmodighed til for at lære styringen, men kan sagtens fungere som lidt udmærket flerspiller-underholdning, hvis der er personer i vennekredsen som ikke tør eksperimentere med den virkelig variant.
Langt mere fuldendt er Hustle Kings, der på det nærmeste indeholder alt hvad digitale Pool-spillere måtte ønske fra et spil. Af spilvarianter tilbydes der allerede fra starten alt fra 9-ball, 8-ball, killer, black ball og trickshots, samt en udførlig karriere-mulighed med adskillige undermissioner.
Igen vil det dog være styringen du i første omgang bør fokusere på at lære, og heller ikke her er det lykkedes udvikleren at give en fyldestgørende forklaring af de mange facetter. Godt nok bliver der gået mere i detaljerne end i Top Darts, men at lære hvor meget kraft du skal ligge i brugen af Move-controlleren for at ramme kuglerne helt rigtigt, kræver adskillige spil, før det begynder at virke naturligt.
- SIDE:
- 1
- 2
- Format:PS3
- Genre:Sport
- Udvikler:Sony
- Udgiver:Sony
- Antal spillere:1-4
- Antal spillere online:1-4
- Aldersgrænse:Fra 3 år
- Premiere:16 november 2011
- Brunswick Pro Bowling Multi
- Kinect Sports Xbox 360
- Wii Sports Wii






















































Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Toftebæksvej 6, 2800 Kongens Lyngby, Denmark +4545887600









