Go Vacation
Endnu en minispil-samling har fundet vej til Wii'en og med intet mindre en 50 forskellige spil er der noget at gå i gang med. Men er det tidsinvesteringen værd? Læs bedømmelsen her...
Hvis du ejer en Wii, er der gode chancer for, at du efterhånden er blevet lige så træt af minispils-samlinger som jeg. Specielt fordi ingen øjensynligt kan finde ud af at ramme den samme kvalitet som Nintendos egne bud i form af Wii Sports og Wii Sports Resort.
Go Vacation ligner da også umiddelbart endnu et slapt bud på genren, og har man ikke tålmodighed til at prøve mere end de første par minispil, vil det heller ikke være underligt hvis spillet hurtigt sendes i glemmekassen. Men på overraskende vis indeholder dette nye bud langt mere underholdning, end man umiddelbart skulle tro, så snart man bare lige har fundet sig til rette med de til tider mystiske spilleregler.
Opbygningen ligner umiddelbart den samme som i Wii Sports Resort, og man tilbydes altså igen en tur til en digital men solrig ø, hvor intet mindre end 50 forskellige udfordringer er klar til at underholde. Ganske vist er Wuhu Island denne gang skiftet ud med Kawawii Island, men humøret er stadig højt, vandet stadig blåt og solens stråler stadig konstante.
En mærkbar forskel er dog, at udfordringerne i Go Vacaction ikke blot er en række menupunkter spredt ud over et verdenskort, men i stedet er egentlige lokationer på den lille ø. Hvordan du bevæger dig hen til dem er helt op til dig, og inspirationen fra sandkasse-genren klæder spillet utrolig godt. Transport er også sjældent et problem, for Kawawii Island er godt udrustet med alt fra rulleskøjter til heste, quadbikes, vandscootere og flyvere, der alle står til fri benyttelse.
Udfordringerne er alle spredt ud over fire forskellige områder - en strand, en by, et sneområde og et sted i bjergerne, som dog ikke tilføjer meget andet end lidt nye baggrunde til oplevelsen. Vælger du at følge følge spillets missionsopbygning, vil du automatisk bevæge dig igennem dem alle sammen, og således er der altså ikke nogen grund til at være bange for at du ikke skulle få set alt, hvad der her bydes på.
- SIDE:
- 1
- 2
- Format:Wii
- Genre:Party
- Udvikler:Namco
- Udgiver:Nintendo
- Antal spillere:1-4
- Premiere:06 november 2011
- Vacation Isle: Beach Party Wii
- Family Trainer Magical Carnival Wii
- Kinect Sports Season 2 Xbox 360
- Mario & Sonic at the London 2012 Olympic Games Nintendo 3DS/Wii
- Mario & Sonic at the Olympic Winter Games Nintendo DS/Wii
- Wii Sports Resort Wii






















































Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Toftebæksvej 6, 2800 Kongens Lyngby, Denmark +4545887600










