Sonic CD
Lee løber frem og tilbage i tiden med Sonic på både konsol og håndholdt. Læs om tidsrejsen i anmeldelsen af Sonic CD.
Tilbage i midthalvfemserne var min kærlighed til spil nøjagtig lige så enorm som den er i dag. Dengang var det dog med med noget mindre viden om branchen og et helt andet syn på hvorfor noget fungerede.
Tag bare Sonic. Alle vidste (og hvis ikke skulle jeg nok forklare hvorfor), at Sonic var den fedeste spilfigur, hvis kampen skulle tages op mod Mario. For det første var han hurtigere, og for det andet var han sejere og... nej, så var der ikke flere årsager. Mario havde de bedste spilmekanikker og banedesign i langt de fleste tilfælde, men Segas markedsføring af Sonic som den hippe spilfigur havde bevirket, og jeg kunne ikke få hænderne ned af bare begejstring. Jeg havde ham på Sega Game Gear, Sega Master System og naturligvis Sega Mega Drive. Jeg havde endda en Mega CD og en 32X, så mulighederne var enorme. Sega kunne bare komme an.
Programmøren bag det første Sonic, Yuji Naka, arbejdede på det tidspunkt i USA, mens skaberen af Sonic, Naoto Ohshima, arbejde i Japan. På samme projekt. Sonic The Hedgehog 2. Det gik dog hverken værre eller bedre end at projekterne røg længere og længere fra hinanden og Ohshima fortsatte til sidst med sit projekt under navnet Sonic CD.
Resten er som man siger historie. Segas alternative dimser og tilføjelser floppede stort i Europa og jeg fik aldrig lov til at hygge mig med Sonic CD. Da Sonic for alvor blev 3D på min Dreamcast var det da ganske flot, men milevidt fra de klassiske Sonic-spil.
Det var først for en del år siden at Sonic CD blev genudgivet til PlayStation 2 og Game Cube. Men da havde en enorm mængde af halvsølle opfølgere dræbt min kærlighed til det fartglade blå pindsvin, og spillet fik ikke så meget som et blik herfra.
Med Sonic 4: Episode 1 kom min lyst dog tilbage. For væk var halvfesne ninjavarianter, vild 3D og "coole" genopfindelser, og tilbage var 2D og farten. Med Episode 2 planlægger Sega at fortsætte de gode takter og endda bygge videre på Metal Sonic, som er en af de store personligheder fra Sonic CD. Så her får vi en prequel, der rent faktisk er en prequel.
For da Sonic CD udkom, var der nemlig tre store salgsskilte: den nye onde Metal Sonic (1), som kidnapper den uskyldige og charmerende Amy Rose (2) i et hæsblæsende eventyr fyldt med animerede klip (3). Okay sidstnævnte salgsskilt virker måske ikke imponerende i dag, men dengang, hvor et spil normalt fyldte et par megabytes, var en glinsende sølvskive fyldt med en lang animeret Sonic-intro fantastisk.
Dr. Robotnik vendte naturligvis også tilbage, men der var langt mere opfindsomme detaljer under overfladen af det klassiske platformeventyr. Palmtree Panic leverede dog en helt normal Sonic-oplevelse ved første øjekast: blå himmel, gyldne bjerge og grønne palmer og naturligvis de mange robotinsekter. Men noget var anderledes. Rundt omkring på banerne stod nogle skilte med navnene future og past påskrevet med glade bogstaver. Og det er dem, der er det væsentlige i denne nostalgiske tidsrejse.
For det er her, spillets syv baner for alvor skiller sig ud fra de klassiske Sonic-spil, med mindre man vælger Time Attack. For ved Time Attack er det Sonic som man kender ham. Løb så hurtigt som du kan gennem banen, og forsøg at klare alle dele på kortest muligt tid.
- SIDE:
- 1
- 2
- Format:Android, Ipad, Iphone, PC, PS3, PSN, WP7, XBLA, Xbox 360
- Genre:Platform
- Udvikler:Sega
- Udgiver:Sega
- Antal spillere:1
- Premiere:14 december 2011
- New Super Mario Bros. Nintendo DS
- Sonic the Hedgehog PS3/Xbox 360
- Ms. Splosion Man XBLA/Xbox 360
- Sonic & Knuckles Wii/Wiiware
- Rocket Knight Multi
Hvilke af "de tre store" tror du klarer sig bedst i 2012?
Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Toftebæksvej 6, 2800 Kongens Lyngby, Denmark +4545887600
