Battlefield 3
De svenske krigsherrer DICE finpudser lige nu den rigtige efterfølger til Battlefield 2, og lover at del tre vil knuse alt. Skuepladsen er mellemøsten, og vi kan forvente både kaotisk onlinekrig og stram singleplayer. Vi besøgte udvikleren i Stockholm til et intimt kig på Battlefield 3
Battlefield har altid været synonym med multiplayer. Intensive, storslåede og vanedannede onlinekampe, hvor alle mulige enheder kæmper efter et sten-saks-papir-koncept. Så da jeg får lov at prøve en lang sekvens fra enkeltspillerdelen i Battlefield 3, bliver jeg i begyndelsen en smule paf. DICE forklarer dog at Battlefield 3 skal have så stor "vægt" at det kan slås med de største drenge i genren, og dette indebærer både single- og multiplayer. Jeg sætter mig ned med Karl-Magnus Troedsson, general manager hos DICE, for at tale om studiets megaprojekt.
Gamereactor: Battlefield 3. Er tretallet i titlen frygtindgydende? Føler I et stort pres omkring en rigtig efterfølger oven på en række udvidelser og spin-offs?
Karl-Magnus Troedsson: Både og, vil jeg sige. Vi har længe villet lave en decideret efterfølger til Battlefield 2, som var en milepæl i seriens historie. Efter at have prøvet science fiction, efter gennembruddet på konsol og så videre siden toeren, er det nu på tide med en efterfølger. Der er store krav derude, men det er blandt andet derfor vi, til trods for at vi er midt i en hardwarecyklus, vælger at investere penge og lave en ny spilmotor. Vi vil klemme alt hvad vi kan ud af tidens platforme, og skabe noget der lyder og ser bedre ud end hvad man tidligere har set.
DICE sætter en gameplay-film på med en tidlig mission fra Battlefield 3. I en nær fremtid er der (stadig) uroligt i Iran og Irak, og efter tumult fra skurkesammenslutningen PLR, er det dit holds opgave at undersøge urolighederne. Fortællingen dufter af Call of Duty: Black Ops, da historien fortælles gennem en forhørssituation, dog under ordentlige omstændigheder i en krigsret. Den anklagede sergent genfortæller sine eskapader, og mindet bliver til en spilbar sekvens.
Her leder vores trup efter en forsvunden patrulje i smukt detaljerede omgivelser i en af problemområdets byer. Efter en gåtur gennem markedspladser, vandrør og slagterier bryder helvede løs, da vi bliver angrebet på en parkeringsplads. Da en holdkammerat falder såret mod jorden, trækkes han i sikkerhed af hovedpersonen, gennem intense klik med musen.
Våbenlarmen er øredøvende høj, og vi får en smagsprøve på DICEs uovertrufne lydhold. Studiets ambitiøse feltoptagelser af virkelige våben og kampfly har virkelig båret frugt. Mine tanker går til Battlefield: Bad Company, men DICE påpeger nøje at der er mærkbar forskel på serierne.
- Tematisk og følelsesmæssigt er der store forskelle. Bad Company handlede om fire halvtossede soldater, der havde deres eget eventyr med masser af jokes. Vi vil have at det skal føles mere modent nu, som noget der kunne ske i virkeligheden. Vi satser på en meget mere fysisk oplevelse.
- SIDE:
- 1
- 2
- Format:PC, PS3, Xbox 360
- Genre:Action
- Udvikler:DICE
- Udgiver:EA
- Antal spillere:1
- Antal spillere online:1-64 (PC), 1-24 (PS3/X360)
- Aldersgrænse:Fra 16 år
- Premiere:27 oktober 2011
- Battlefield 2 PC
- Star Wars Battlefront II Multi
- Battlefield 4 Multi
- Operation Flashpoint: Dragon Rising Multi
- Battlefield: Bad Company 2 Multi





























































Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Toftebæksvej 6, 2800 Kongens Lyngby, Denmark +4545887600










