Soul Calibur V
Rasmus prøvespiller Soul Calibur V og får en snak med udviklerne om planerne for kampspillet.
Da Soul Calibur blev annonceret tilbage i maj, var der ikke mange andre detaljer end navnet og et logo. Det var en kende skuffende, især når Namco nu havde valgt at flyve verdenspressen til Dubai for at se både det og andre af deres kommende titler.
Men den lille skuffelse har de mere end gjort op for siden da, med et væld af nye billeder, trailere og detaljer, og på Gamescom var de endda så sikre på deres produkt, at de gladelig opfordrede pressen til at prøve det af.
Men før vi kom så langt, skulle der dog fortælles et par ting. For det første løftede de sløret for fire tilbagevendende kæmpere fra de tidligere spil - Tira, Maxi, Voldo og Hilde. Fighting-fanatikere husker måske, at Hilde i konkurrencemiljøer blev betragtet som overvældende stærk, til det punkt hvor hun er banlyst fra brug i Soul Calibur IV-turneringer. Men udviklerne fra Project Soul har så stor tiltro til balanceringen i det nye spils kampsystem, at hun er med igen.
Derudover så vi et par nye tilføjelser til selve kampsystemet. Først og fremmest er der et nyt dodge-system, så man med to tryk enten op eller ned hurtigt kan undvige indkommende angreb. Det skal times rigtigt, nærmest som et counter-move, men betyder så også at man nærmest kan få et gratis slag ind.
Dertil kommer Critical Edge, en ny og kraftig type angreb, der nærmest alene kan vende en kamps udfald. Det kræver et fuldt Edge-meter, som man bygger op gennem succesfulde angreb og blokader. Når det er lykkedes, aktiverer man Critical Edge med to kvartcirkler frem og et tryk på højre aftrækker.
Herefter går det løs i et farverigt og stort animeret angreb, der æder mellem en tredjedel og to femtedele af modstanderens liv, hvis han altså ikke når at undvige.
Og efter disse få detaljer er præsenteret, kommer arkadesticksene frem. Namco ved hvad det handler om - mindre snak, flere tæsk - og de to folk, der står for præsentationen, opfordrer entusiastisk os alle til at prøve.
En lille tysk kvindelig journalist melder sig som en af de første, og stiller op mod en amerikaner, der nærmest er dobbelt så stor som hende. Det siger næsten sig selv, at hun lammetæsker ham. To andre journalister giver hinanden klø, inden jeg selv griber arcade-sticket.
Jeg vælger Hilde, en kvindelig kriger med let rustning og lanse og sværd som våben, mens min modstander tager Siegfried, en stor riddertype i fuld rustning og med et tohåndsværd. Sommerfuglene i maven begynder at melde sig i samme øjeblik som loading-skærmen toner frem. Ganske vist kæmper vi kun om æren, men på verdens største spilmesse, i et lokale fyldt med andre spiljournalister og udviklere, er det stadig en stor indsats.
- SIDE:
- 1
- 2
- Format:PS3, Xbox 360
- Genre:Fighting
- Udvikler:Namco Bandai
- Udgiver:Namco Bandai
- Antal spillere:1-2
- Antal spillere online:1-2
- Aldersgrænse:Fra 16 år
- Premiere:03 februar 2012
- Tekken: Dark Resurrection PS3/PSP
- Dead or Alive 4 Xbox 360
- Soul Calibur 2 Multi
- Deadliest Warrior: Ancient Combat PSN/XBLA
- Tekken 3D Prime Edition Nintendo 3DS
- Dead or Alive 5 PS3/Xbox 360
- Tekken 6 Multi
- Soul Calibur Multi
- Soul Calibur IV PS3/Xbox 360
























































Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Toftebæksvej 6, 2800 Kongens Lyngby, Denmark +4545887600









